Haveviolvarianter blomstrer kraftigere og har større blomster. En meget værdifuld viol med dekorative blade og blomster er labradorviolen Viola labradorica, som vokser vildt i Nordamerika og Grønland. Planter af denne art danner korte, 5-10 cm totter af langhalede hjerteformede blade, lilla i farven, især på undersiden. Kultivaren 'Viride' har lysegrønne blade
Blomsterne er små og har en lyseblå eller lilla-blå farve, som i sorten 'Purpurea'.De udvikler sig i april og maj, de lugter ikke.Labrador-violen ser imponerende ud i grupper af forskellige størrelser i haver og parker, blandt træer og buske, såvel som på små skråninger og terrasser og i klippehaver.
Sommerfugleviolen Viola sororia (Viola papilionaceae), hjemmehørende i Nordamerika, danner konvekse klumper 15-20 cm høje. Bladene er store, hjerteformede eller ægformede i kontur, langhalede, og blomsterne er lilla med et hvidt øje, ingen lugt. Sorten 'Albiflora' har hvide blomster, 'Priceaena' - hvid med mørkeblå årer, 'Fregner' - hvid, blåplettet og 'Framecheck Apricot' ferskengul. Den blomstrer i slutningen af april og maj. Den vokser med korte, overjordiske løbere, især godt på skyggefulde og fugtige steder. Den er meget holdbar.
En af de højere violer (20-60 cm) er Viola elatior, der findes i Central- og Østeuropa, Sibirien og Kina, med klare lavendelblå blomster på lange stilke. Blomstrer i maj-juni. Det spreder sig let af sig selv. Den kan dyrkes i blomsterenge og blomsterbede
En meget populær art er en nykommer fra Pyrenæerne, den hornede viol Viola cornuta. Den bliver op til 25 cm. Den adskiller sig fra de tidligere beskrevne arter ved større blomster med lang udløber og lang blomstring (fra sent forår til efterår). De ligner de velkendte stedmoderblomster.Hos arterne er de lilla, og i varianterne blå, gul og hvid.En af de smukkeste varianter er 'Alba Minor' med snehvide blomster og meget lang og rigelig blomstring