I august kan (og bør) vi så efterafgrøder, hvor et af målene er at forhindre et fænomen kaldet jordtræthed. Det er bedst at bruge den såkaldte fytosanitære planter. Takket være deres rodsekretioner forbedrer de gunstigt jordmiljøets tilstand.De påvirker udviklingen af jordens biologiske liv, hvilket igen reducerer årsagen til plantesygdomme og skadedyr
Sennepsfrø, og især de nematodedræbende sorter (f.eks. 'Metex' eller 'Bardena'), ændrer den seksuelle sammensætning af populationen af nematoder - planteskadedyr, hvilket begrænser deres antal. Alfalfa, rug og den glemte, desværre, esparceta virker på lignende måde.
Havre, der er undervurderet af hobbyfolk og gartnere, er en højt værdsat plantesundhedsplante.Bryder den såkaldte kimlinjen af patogener og, takket være sine brede blade, begrænser væksten af ukrudt. Dyrkning af fytosanitære planter har en positiv effekt på jordens frugtbarhed. Standarderne for såning af fytosanitære planter i efterafgrøder er: rug (18 g frø / m²), havre (15-20 g frø / m²), lupiner (20 g frø / m²), vikke (15-20 g frø / m²) , hvidkløver (1-3 g frø / m²), hestebønner (15-20 g frø / m²) og sennep (2-3 g frø / m²).
Plantesundhedsplanter kan dyrkes i blandinger, som yderligere forstærker deres virkning, f.eks. havre med seradella (forhold 3:1) eller rug og kløver (forhold 4:1).I jord med træthedssymptomer eller på steder, der ikke har været dyrket i lang tid (f.eks. forladte parceller, forsømte haver), bør plantesundhedsplanter dyrkes i et eller to år, før den planlagte plante dyrkes.
Når du vælger fytosanitære planter, skal du huske ikke at introducere arter, der er relateret til de planter, der er planlagt til dyrkning, da dette vil føre til jordtræthed. Plantesundhedsplanter kan enten graves om efteråret eller efterlades i bedene til foråret
